Job: Erfaren key account manager til mediehus  

juni 28, 2017

Vi søger en erfaren key account manager fra mediebranchen, som kan indfri annoncesalgsambitionerne på førende erhvervsmedier og online-communities.

Du overtager en særdeles loyal kundeportefølje og får ansvaret for at opbygge stærke og vedvarende relationer til nuværende samt nye kunder på et af vores mest indarbejdede og anerkendte medieplatforme bestående af et print-magasin, et online-community og ugentlige nyhedsbreve.

Personlige egenskaber:

  • Du har et vindende væsen, et højt energiniveau samt en veludviklet forretningssans
  • Du har en relevant uddannelse og kommerciel forståelse
  • Du har en salgsmæssig baggrund fra mediebranchen
  • Du er selvstarter og kan håndtere frihed under ansvar
  • Du tænker langsigtet, men har også respekt for overholdelse af deadlines og budgetter
  • Du er vant til at arbejde struktureret og med CRM som arbejdsredskab
  • Du er udadvendt og har det godt med møder hvor du præsenterer.
  • Du er fagligt funderet og det vækker autoritet.
  • Du har pondus, gennemslagskraft og levere et højt energiniveau når det er nødvendigt.
  • Ord som troværdighed, loyalitet og ansvarlighed vil dukke op hos dine referencer.

 

Arbejdsopgaver og kompetencer:

  • Opsøgende salgsarbejde til diverse leads og segmenter, nye og gamle kunder
  • Professionalisere rekruttering af nye annoncekunder i et tæt samarbejde med relevante kollegaer
  • Styrke arbejdet med at drive og fastholde annoncører – bl.a. med et stærkt fokus på rådgivning om produkt- og imageannoncering på tværs af medieplatforme
  • Deltage proaktivt i etablering af samarbejdet på tværs af redaktion og salg

 

Du tilbydes:

Stillingen er en selvstændig og krævende funktion, som vil give den rette person udfordringer og masser af spændende muligheder.

  • En spændende og udfordrende stilling i førende dansk medievirksomhed
  • En virksomhed med engagerede kolleger bestående af både journalister, annoncekonsulenter og kommunikationskonsulenter, administrative folk og kreative genier.
  • En virksomhed, der prioriterer medarbejdernes trivsel og samarbejde højt

Kontakt og ansøgning stiles til:

Rasmus Brylle
Adm. direktør og Partner
+45 4088 8822
Rb@horisontgruppen.dk

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt / Ansættelsestidspunkt: Efter aftale

Online- og printmedier til dansk erhvervsliv
Horisont Gruppen a/s er et mediehus som har specialiseret sig i formidling til udvalgte målgrupper gennem førende online branchenetværk. Med kvalificerende og relevant viden, er vores medier målrettet ledere i erhvervslivet. Til hvert af vores medier er tilknyttet et magasin, et online community og ugentlige nyhedsbreve. Det giver vores læsere mulighed for fleksibel orientering. For annoncøren giver det et målrettet medieunivers med kreative muligheder for at påvirke de rette mennesker.

Vi udgiver flg. medier og online-communities: www.csr.dk, www.scm.dk, www.installator.dk, www.designbase.dk, www.designbase.se