INTERIØR- OG DESIGNBRANCHEN FÅR SIT EGET MEDIE

april 21, 2015

designbaseHorisont Gruppen a/s, der står bag en række nichemedier til dansk erhvervsliv, og som netop har fået udviklingsstøtte til et af sine andre medier, CSR.DK, har udviklet et nyt medie til interiør- og designbranchen på www.designbase.dk. Her kan indkøbere og ledere i den del af detailleddet, som dagligt har at gøre med interiør, brugskunst, køkken og bad samt møbler og design, få daglig inspiration om trends, information om produkter fra nær og fjern, nyheder fra leverandører, stillingsopslag, branchenyt, reportager fra messer, tip til optimering og drift af forretningen samt meget mere. Designbase.dk afspejler kort sagt den del af detailbranchen, som arbejder med design og interiør.

Forventer høje besøgstal
Direktør Rasmus Brylle forventer, at designbase bliver Horisont Gruppens mest besøgte medie: ”Det er et enormt område med mange spændende historier og produkter, hvilket giver et stort flow af nyheder. Det giver os troen på, at vi også kan drive en høj trafik på designbase.dk og dermed også en betydelig online omsætning”. I Danmark afholdes der årligt to store messer med samme fokus, northmodern i København og Formland i Herning.

Native advertising som trækhest
Forretningsmodellen er afprøvet med succes på flere af Horisont Gruppens medier. Ud over traditionelle bannerannoncer og stillingsopslag, er modellen, at Horisont Gruppens redaktion deler den redaktionelle del af sitet med leverandørerne.

Som leverandør har du via et showroom mulighed for selv at bringe nyheder om produkter, nyansættelser, jobopslag, events samt markedsføre dine brands, kollektioner og designs året rundt. Samtidigt kan du opnå flere følgere på de sociale medier gennem specialudviklede plugins. Mere end 50 toneangivende brands har alle- rede indgået aftaler om et digtalt showroom.

Tydelig adskillelse af indhold
”Det er naturligvis vigtigt at gøre opmærksom på, hvilke historier, der kommer fra hvem. Det gør vi både via byline og grafiske elementer, så læserne kan se forskel på indholdet fra redaktionen og leverandørerne”, siger Rasmus Brylle.

Om Designbase
Designbase består af et ugentligt nyhedsbrev, websitet www.designbase.dk og et trykt magasin, der udkommer otte gange årligt. Designbase berører emner som trends, ledelse, produktorientering samt tendenser og udvikling i detailhandlen.

Formålet er at give dig inspiration og konkrete værktøjer til at kunne optimere din forretning og tage de rigtige beslutninger, som gør din virksomhed konkurrencedygtig.

Den redaktionelle målsætning er gennem spændende og informative interviews, reportager, virksomhedscases, ekspertindlæg og produktnyheder at give læserne nye perspektiver, nyttig viden, faglig inspiration og redskaber til at drive forretning på professionel og fremadrettet vis.